VIRKELIGHED OG VANVID

Mit første katalog hed Virkelighed og Vanvid, en samling af 19 værker der alle arbejder i grænselandet mellem det håndgribelige og det der kun er håndgribeligt i de mareridt, der kan ramme én midt på gaden en ligegyldig tirsdag eftermiddag og som i det øjeblik virker så langt mere tilstedeværende end det vi elsker at kalde virkeligheden.

Vanvidet er overalt omkring os: i de krige der ruinerer verden og i et forrykt politisk landskab. Og vanvidet er i os: når vi ud af det blå rammes af fortvivlelsen, forelskelsen eller bare får for meget.
Virkelighed og Vanvid er fra min tid på Refshaleøen og er min personlige ransagning af virkelighedens vanvid, vanvidets virkelighed.

Ole Lindboe har skrevet introduktionen, Frederik Trampe har taget billederne og Andreas Egede har stået for opsætningen.